Museum til forbudt kunst

Silence Rouge et Bleu af den fransk-algierske kunstner Zoulikha Bouabdellah. Foto: Museu de l’Art Prohibit
Silence Rouge et Bleu af den fransk-algierske kunstner Zoulikha Bouabdellah. Foto: Museu de l’Art Prohibit

VÆK! Blasfemisk, obskønt eller politisk ukorrekt – er nogle af grundene til, at kunstværker bliver fravalgt på udstillinger.  “Museu de l’Art Prohibit” (Museet for forbudt kunst) åbner i Barcelona i denne uge. Det rummer omkring 200 værker, der er blevet udelukket eller fjernet fra en udstilling.

Journalisten og forretningsmanden Tatxo Benet begyndte for fem år siden at samle på den forbudte kunst og finansierer museet af egen lomme. “Dette er det eneste museum i verden dedikeret til censureret kunst,” siger  han.

Kunstværkerne på museet for den forbudte kunst er naturligvis ofte kontroversielle. Foto: Wikipedia

Selvom kunstneriske og æstetiske aspekter har spillet en rolle i udvælgelsen, var den vigtigste faktor for at komme med i samlingen, at værket havde været udsat for en ikke kunstnerisk censur.

Tatxo Benet henviser ifølge The Guardian til tegninger af tidligere Guantanamo-fanger som et eksempel på hans filosofi. Udstillingen kom under hård kritik fra 9/11 Memorial Museum. Udstillingen fik lov at fortsætte, men den amerikanske regering udsendte efterfølgende et dekret om, at Guantanamo-fangernes tegninger skulle ødelægges ved fangernes løsladelse.

Samlingen kommer fra kunstnere fra USA, Europa, Afrika og Asien og dækker en bred vifte af emner. Det omfatter blandt andet værker af Pablo Picasso, Ai Wei Wei, Andy Warhol og Robert Mapplethorpe. En installation af den fransk-algeriske kunstner Zoulikha Bouabdellah er også udstillet: “Silence Rouge et Bleu” består af 30 bedetæpper, der hver er dekoreret med et par pailletstilletter. Værket blev fjernet fra Vendôme-pavillonen i Frankrig i 2014, da repræsentanter for det muslimske samfund advarede om mulige “ukontrollerbare hændelser.”

Mere om museet på:

http://www.museuartprohibit.org/en

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev