Ansat snød museum med falsknerier

Den 30-årige museumstekniker solgte  "Das Märchen vom Froschkönig" af Franz von Stuck og erstattede det med en kopi.
Den 30-årige museumstekniker solgte "Das Märchen vom Froschkönig" af Franz von Stuck og erstattede det med en kopi.

FALSK Museer og samlinger verden over har problemer med at holde på deres værdifulde effekter. Efter skandalen på British Museum dukker der en ny sag op fra München, hvor en ansat har stjålet kostbare kunstværker for at lade dem erstatte af en forfalskning. Udbyttet blev brugt på en kortvarig, men særdeles extravagant livsstil, der blandt andet indbefattede købet af dyre armbåndsure og en Rolls Royce.

Ved distriktsretten i München blev den 30-årige mand, der var ansat som tekniker på Deutsche Museum i München, idømt en betinget dom på et år og ni måneders fængsel, og han skal tilbagebetale 60.000 Euro – cirka 450.000 kr.

De mange penge relaterer sig til tre kunstværker, som den 30 årige stjal og solgte til et auktionshus i München, mens han var ansat. Hver gang blev malerierne erstattet af forfalskninger. Auktionshuset beklager, at det har indgået handlerne.

Der er tale om Franz Stucks ”Das Märchen vom Froschkönig” fra 1891, Fraz von Defreggers ”Zwei Mädchen beim Holzsammeln im Gebirge” og Eduard von Grüntzers ”Die Weinprüfung”.

 

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev