SOCIALISTISK Selv om DDR så sig selv om en socialistisk stat, foregik der alligevel noget så borgerligt som privat handel med kunst inden for statens rammer. Et forskningsprojekt hos Staatsliche Kunstsamlung Dresdens sætter for tiden fokus på den private kunsthandel mellem 1945 og 1990.
En udstilling med minder og kunstværker kan ses hos kunsthallen Albertinum fra 23. november til 3.marts 2024. Her er lidt af hvert: Malerier af Otto Dix, grafik af Käthe Kollwitz, barokskabe, Meissen-porcelæn eller guld og sølvmønter – alt sammen eksempler på, hvad der var på markedet i Dresden kort efter anden verdenskrig.
Dresden har længe været kendt for sine mange gallerier og steder, hvor kunst og antikviteter kunne skifte ejer. Efter anden verdenskrig forblev byen et centrum for samlere fra øst og vest. Fra 1946 og frem var der regulære salgsudstillinger. I kunst- og kunstnermetropolen Dresden var adskillige private samlinger tilgængelige.
Claudia Maria Müller, der leder forskningsprojektet, siger: “Med grundlæggelsen af DDR i 1949 havde staten altid en finger med i spillet – især når det kom til salg til vestlige lande. Det kan tydeligt ses på fakturaerne,” siger projektleder Müller.
“Den statslige kunsthandler fik ti procent af den samlede værdi for mæglervirksomheden, og solgte så kunstværket til udlandet og fik udenlandsk valuta til gengæld. Den lokale forhandler fik kun DDR-mark.”

Forskeren og kuratoren Claudia Maria Müller bruger også sin forskning til at udforske et stykke familiehistorie. Bedstefar Alphons Müller drev en privat kunsthandler i Dresden indtil sin død i 1972. DDR-staten forhindrede arvingerne i at fortsætte forretningen.
“Selv efter vores bedstefars død var der altid en frygt i vores familie for, at antikviteterne fra vores private ejendom kunne blive konfiskeret,” husker Claudia Maria Müller.
Den statslige sikkerhedstjeneste lyttede flittigt og observerede, hvad der var en del af den bitre hverdag for de private erhvervsdrivende, der holdt ud til slutningen af DDR. “Stasi besluttede at tolerere og konstant observere scenen, som var af interesse for dem”.
I 1973 grundlagde DDR-staten sin egen virksomhed med køb og slag af kunst og antikviteter. For at skaffe værdifulde stykker til verdensmarkedet brugte statens antik-opkøbere forskellige midler. Staten lagde pres på ejere af historiske møbler, barokke porcelænsfigurer eller vigtige malerier. Private forhandlere blev for eksempel anklaget for at have snydt i skat. Lidt efter lidt afviklede DDR-myndighederne den private kunsthandel – med enkelte undtagelser.