SLUT I år mindes vi 40-års jubilæet for lukningen af Helsingør Skibsværft, der i et helt århundrede var en bærende kraft i Helsingørs økonomi og liv. Lukningen i 1983 sendte chokbølger gennem byen, mange mistede deres arbejde og byens identitet som en stolt industriel arbejderby forsvandt.
Torsdag den 2. november kl. 17 – 18.30 tager vi tilbage til tiden omkring værftets lukning. I samtaler, sang, mad og drikke erindrer vi denne vigtige tid. Der bliver musikalsk optræden om bl.a. vemodet ved lukningen, håndmadder og en håndbajer som de ansatte spiste i den berømte kantine ‘Tutten” og endelig en modereret samtale mellem personer, der oplevede perioden på egen krop, samt eksperter i lokale oplevelser og samfundstendenser i Danmark og Europa i slutningen af 1980’erne og 1990’erne.
Samtaledeltagere er:
Anders Tårnby: Tidligere skibsbygger på Helsingør værft og senere lærer på Erhvervsskolens skibsbyggeruddannelse.
Ole Jens Nielsen: Udlært maskinarbejder på Helsingør Værft, nu frivillig på museet.
Bent Jørgensen: Journalist og forfatter til adskillige bøger om Helsingør Skibsværft.
Frank Allan Rasmussen: Historiker med ekspertise i industrihistorie, tidl. museumschef på Industrimuseet Frederiks Værk.
Samtalen modereres af Søren Kaster, journalist og tidligere leder af Radio Helsingør.
Sted: Kulturværftet, 2. sal, på ”Dækket”
Tidspunkt: Torsdag d. 2. november kl. 17.00 – 18.30
Prisen for arrangementet er 100 kr. og kan købes her: https://tikkio.com/tickets/39679-tiden-da-helsingor-vaerfts-lukkede