DDR-værftsarbejdere på plakaten

Plakaterne med portrætterne af værftsarbejderne er tydelige i Stralsunds bybillede. Som her på Olof Palmes Platz. Foto: Hansestadt Stralsund 2023
Plakaterne med portrætterne af værftsarbejderne er tydelige i Stralsunds bybillede. Som her på Olof Palmes Platz. Foto: Hansestadt Stralsund 2023

UDSTILLING I østersøbyen Stralsund kan man i disse dage se en gadeudstilling af plakater med billeder af arbejdere fra ”Volkswerft” – byens store skibsværft fra DDR-tiden.

Udstillingen med titlen ‘Ik bün bi de Werft’ er et led i museets gadeudstillinger, ”Museum auf der Strasse”, som Stralsund Museum tidligere har haft succes med.

Der er tale om portrætter i storformat af fotografen Holger Kummerow. Billederne er taget i 2023 på værftets område. De portrætterede fortæller deres egen historie via en QR-kode.  De syv fortællinger stammer fra en kranfører, en smed, en svejser, et medlem af fabriksrådet, en dataanalytiker og en maler.

”Denne plakatudstilling er en stor gave for Stralsund Museum. Vi er taknemmelige for de personlige historier og erindringer, som vi har fået i forbindelse med forberedelsen af udstillingen, og som vi kan dele med Stralsunds borgere og gæster. Værftet er et stykke Stralsund, der et tæt vævet sammen med livshistorier fra byens borgere,” siger museumsdirektør for Stralsund Museum, Maren Heun til straldund.de.

Fra 16. september flytter udstillingen til lokaler på det tidligere værtsområde.

Edeltraut Griebe

Edeltraut Griebe arbejdede på Volkswerft i Stralsund fra 1967 til 2007. Hun fik seks ugers uddannelse og var dermed kranfører. Lige til det sidste arbejdede hun i treholdsskift. Lønnen var god, og hun holder stadig kontakten til sine kvindelige kolleger fra værtstiden.

 

Edeltraut Griebe – et af plakatansigterne, der fortæller sin historie. Foto: Holger Kummerow

 

Hun fortæller om en arbejdsplads, der fyldt med larm og travlhed. Men også om en virksomhed, der effektivt producerede skibe og var en af DDRsvigtigste eksportvirksomheder. Kvinder var en stor del af arbejdsstyrken på værftet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Edeltraut var også på værftet efter DDRs opløsning og oplevede nye tider, da de gamle DDR-kraner i slutningen af 1990’erne blev erstattet af nye fra A.P Møller Mærsk. Edeltraut Griebe havde da lige rundet de 50 år, og deltog i kurserne i at føre de nye kraner.

I 50 år har Edeltraut Griebe boet i en lejlighed i Wohnungsbaugesellschaft Volkswerft (AWG). Boligerne blev opført i 1954 for at skaffe boliger til værftsarbejderne og deres familier. Hvad der startede med 24 boliger,udviklede sig til et kæmpeforetagende af et boligselskab med lejligheder, rækkehuse og præfabrikerede boliger.

”Vi var lykkelige der. Det var en anden tid,” fortæller Edeltraut Griebe.

 

 

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev