Direktør stopper på Ordrupgaard

Anne Birgitte Fonsmark stopper som direktør på Ordrupgaard. Foto: Paul Christian Hansen
Anne Birgitte Fonsmark stopper som direktør på Ordrupgaard. Foto: Paul Christian Hansen

SKIFTEDAG Anne-Birgitte Fonsmark har valgt at stoppe som museumsdirektør på Ordrupgaard den 31. december 2023. Herefter indtræder hun frem til udgangen af 2024 i en faglig rolle. Hun vil bistå museet som konsulent frem til åbningen af udstillingen ‘Impressionismen og dens oversete kvinder’ den 7. februar 2024 og derefter færdiggøre et par bogprojekter inden for museets forskningsområde.

Kulturministeriet igangsatte i maj 2023 en kortlægning af det nuværende arbejdsmiljø på Ordrupgaard. Kortlægningen er forestået af en ekstern part for at sikre, at medarbejderne er blevet hørt på en måde, hvor de trygt og anonymt har kunnet redegøre for deres oplevelser. Formålet var at afdække arbejdsmiljøet på museet herunder samarbejdskulturen mellem medarbejdere og ledelse.

Kortlægningen er nu gennemført. Overordnet viser den, at de nuværende ansatte på museet ikke genkender den seneste tids medieomtale af arbejdsmiljøet og museumsdirektørens ledelse. De er generelt tilfredse med deres arbejdsplads. Kortlægningen peger dog på nogle udfordringer ved arbejdsmiljøet og tydeliggør en række områder, der kan forbedres. Af kortlægningen følger fire anbefalinger til tiltag, der kan iværksættes for at understøtte et godt arbejdsmiljø.

Kulturministeriet igangsætter nu en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny museumsdirektør for Ordrupgaard. Det vil være en vigtig opgave for en ny direktør at følge op på kortlægningens anbefalinger og have fokus på et godt arbejdsmiljø for alle ansatte på Ordrupgaard. skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev