KONVENTIONER Maleren Kirsten Kjær (1893-1985) er en ener i dansk kunst. Som en af få kvindelige kunstnere har hun fået sit eget museum, og alligevel er hun stort set gledet ud af kunsthistorien. På trods af stor succes og endnu større mediebevågenhed i sin samtid, forblev hun en kunstnerisk outsider.
Kirsten Kjær havde en umiddelbar, uhøjtidelig og uforfærdet tilgang til maleriet – ligesom til de mennesker hun malede. Hun gik både i folk og maleriet med træsko på. Hun var ligeglad med konventionerne og udfordrede forventningerne, der var til hende som kvinde og som kunstner.
I en tid hvor den abstrakte kunst var i højsædet, dyrkede hun det psykologiske portrætmaleri. De kunst-interne spørgsmål interesserede hende ikke. Hun var derimod drevet af at finde ind til menneskers kerne gennem maleriet, og hun malede høj som lav. Modellerne fandt hun på sine mange rejser overalt i verden – fra København til Californien, fra Lapland til Liberia – og i sin evigt voksende omgangskreds, der rummede både tidens store kulturpersonligheder og mennesker på kanten af samfundet.
”Der er mange mennesker, som kender Kirsten Kjær, fordi de har besøgt hendes fantastiske museum i Thy. Men i den danske kunsthistorie er hun stort set ukendt, og der har kun været ganske få museumsudstillinger med hendes værker – og slet ingen på Sjælland. Derfor vil vi gerne præsentere hele hendes sprudlende og særegne værk på Sorø Kunstmusem,” siger Helle Brøns, der er udstillingens kurator.
“Heldigvis er museerne over en bred kam i gang med en form for genskrivning af den danske kunsthistorie, hvor der nu bliver mere plads til de skæve kunstnere – dem der afviger fra den slagne vej og måske er mere interesseret i ukrudtet i vejkanten. Og med Hanne Abildgaards nye grundige bog om Kirsten Kjær, er vejen banet for, at man kan gå ned ad den spændende vej, som Kirsten Kjærs værk er.”
Geni på mange måder
Flere af Kirsten Kjærs støtter betegnede hende som et kunstnerisk geni, men som kritikeren Walter Schwartz formulerede det i anledning af hendes 50 års fødselsdag: ”Ganske vist et Geni med Vrangen ud en gang imellem, sommetider et mislykket Geni – men et Geni i hvert Fald.”
Men selv for den fandenivoldske Kirsten Kjær var det en kamp at få tilpasset en kunstnerrolle, der er formet over ideen om det mandlige kunstnergeni, til sig selv. Det gav hende tilnavne som ’Københavns sidste, virkelige boheme’, ’Kuglelynet’, ’Danmarks eneste levende vulkan’ og ’malerkunstens Thit Jensen’.
”Skal jeg male et Portræt, maa jeg leve mig ind til den Person, jeg skal male. Jeg maa som en klog Kone opsuge deres Glæder og Sorger, deres Dyder og Lyder i mig, for at kunne gengive det … Det er mit kunstneriske Maal at male saa det ligner. Ikke som et Fotografi, men Mennesket bag Masken. Men jeg maler ikke ærligt bare for at være ærlig, men fordi jeg gerne vil naa frem til noget smukt og lære Menneskene at gøre det.” (Kirsten Kjær i Kipo: ”Det er Masker uden Personlighed, man møder paa Strøget!” Aftenbladet 5.5.1942.)
Hendes originale portrætmalerier emmer af nærvær med deres insisterende blikke, komplekse menneskeskildringer og farvestærke, symbolske baggrunde. Gennem sine portrætter af forfattere, arbejdsløse, politikere, kunstnere og flygtninge under besættelsen skabte hun et stærkt billede af sin tid og dens mennesker.
Udstillingen er lavet i tæt samarbejde med Kirsten Kjærs Museum og kunsthistoriker Hanne Abildgaard, der netop er udkommet med den store forskningsbaserede bog ‘Kirsten Kjær. Menneskemaler’ (Strandberg Publishing 2023). Denne monografi fungerer som katalog for udstillingen og kan købes i museets butik.
Særudstilling: 10. november 2023 – 25. februar 2024
Fernisering: 10. november kl. 17-18:30
Udstillingen åbnes af kunsthistoriker og forfatter Hanne Abildgaard og konstitueret direktør og kurator Helle Brøns kl. 17.
