Flotte krigsskibe i 1600-tallet

slaget i femarn bælt

ORNAMENTER En kold oktoberdag i 1644 stod et dramatisk søslag, der sendte tre krigsskibe brændende til havets bund. Flere hundrede år senere har marinarkæologer fundet vragene af de tabte skibe.

Efterårets og vinterens foredragsrække giver et spændende indblik i skibsfundene – og i en dramatisk periode i Danmarkshistorien.

Udstillingen på Vikingeskibsmuseet i Roskilde tager udgangspunkt i fundet og undersøgelserne af tre skibe, der gik tabt i søslaget. Skibene har kastet nyt lys over ‘Torstenssonfejden’, der udspillede sig fra 1643 til 1645, og som udgjorde en af de mange fejder i arvefjendeopgøret mellem Danmark og Sverige.

Det er en historie, der forgrener sig i utallige fortællinger – fra skibsvragene SWARTE ARENT, DELMENHORST og LINDORMEN, kampen om magten i Europa og den danske flådes mange krige til søs, til skibsbygning i 1600-tallet og smukt udskårne galionsfigurer.

 

Hvornår: 1. december 2021 og 5. januar og 28. februar 2022
Hvor: Vikingeskibshallen
Tidspunkt: 19.30, dørene åbner kl. 19.00, så interesserede kan se særudstillingen inden foredraget.
Varighed: ca. 60 min.
Pris, foredrag: 150 DKK

Det næste foredrag i rækken af foredrag i forbindelse med særudstillingen i ‘I Røg og Brand, Slaget i Femern Bælt, 1644’ finder sted den 1. december.

Du kan tilmelde dig foredraget helt frem til dagen før, men hvis du også ønsker at få den spændende historiske menu i Café Knarr, så udløber fristen for tilmelding søndag den 21. november.

Onsdag 1. december 2021, kl. 19.30

Foredragsholder: Jens Riise Kristensen, bygningskonstruktør

1600-tallet var skibsdekorationernes guldalder. De lange galioner i stævnen, og navnligt de høje agterspejle, gav store muligheder for billedskærere og malere. Kongens skibe blev sejlende gallerier “til Rigets Ziir og Reputation”. En fortælling om viden og kultur. Og om magt.

» Køb billetter på BilletExpressen…

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev