KRIG ‘Hvis krigen kommer’ hed en pjece, som statsministeriet fik omdelt til alle danske hjem i 1962. Pjecen gjorde klart for den danske befolkning, at risikoen for krig stadig var overhængende, og at befolkningen burde tage nogle forholdsregler. Blandt andet at indrette beskyttelsesrum og have nødrationer klar. En af anbefalingerne til nødrationer var at have tre frikadeller i fedt (ikke sovs) klar, hvis krigen kom.
Augustinus Fonden har netop valgt at støtte nyt forskningsprojekt, der sætter fokus på beredskabet i Danmark i tilfælde af en atomkrig, med i alt 1,9 mio. kr. Dermed bliver en væsentlig, men hidtil underbelyst del af den kolde krigs kulturarv centreret omkring regeringsbunkeren REGAN Vest, undersøgt i dybden. Projektet er et tæt samarbejde mellem Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og Nordjyske Museer, som koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af.
I en tid hvor Coronakrisen, klimakrisen og krigen i Ukraine har gjort os alle bevidste om, at vores sikre og trygge hverdag kan ændres på et splitsekund, har beredskabet igen fået en fremtrædende rolle i det danske samfund.
Ligesom under den kolde krig, hvor frygten for en atomkrig altid lurede under overfladen. Frygten medførte, at man i Danmark fra slutningen af 1950’erne og frem opbyggede et omfattende civilt beredskab i form af kommandocentraler på regions- og kommunalt niveau, depoter med forsyninger, nødhospitaler, som lå pakket ned klar til brug, man udpegede nødkirkegårde og meget andet.
Hele dette beredskab havde som formål at sikre det danske samfunds overlevelse i tilfælde af en atomkrig. Efter planen skulle beredskabet ledes fra regeringsbunkeren REGAN Vest i Rold Skov. Bunkeren blev tidligere på året blev åbnet for offentligheden.
Løft til forskning
Netop dette beredskab skal undersøges nærmere i projektet ”Atomkrig, risikorationaler og det civile beredskab i Danmark 1956-1979”. Formålet er at undersøge forestillingerne om risikoen ved en atomkrig, som lå bag den måde beredskabet blev opbygget på. Netop spørgsmålet om risiko står centralt i projektet.
”Med et fokus på risiko får vi mulighed for både at analysere den datidige planlægning på samtidens præmisser og samtidig diskutere, hvordan vi i moderne samfund mere generelt håndterer risiko,” siger projektleder, lektor, ph.d. Marianne Rostgaard fra Aalborg Universitet.
Med støtten på 1,9 mio. kr. fra Augustinus Fonden får forskningen ved det nye Koldkrigsmuseet REGAN Vest et markant løft.
Indsigt i kulturarv
Fonden har valgt at støtte projektet af flere årsager, forklarer administrerende direktør Frank Rechendorff Møller.
”Projektet er et fremragende eksempel på et godt samarbejde mellem et regionalt museum, der formidler en national historie, og et universitet. Når museer indgår partnerskaber med universiteter og forskningsmiljøer, bidrager det til en videnskabelig belysning af museernes samlinger. Det giver os ny indsigt i vores kulturarv, som for eksempel i dette tilfælde, hvor en overset del af vores samtidshistorie får ny aktualitet,” siger han.
Projektet er støttet som en del af Augustinus Fondens treårige indsats for Forskning i Kulturarv. I perioden 2021-2023 har fonden uddelt 90 mio. kr. til den humanistiske forskning i Danmark.
Aalborg Universitet – Institut for Politik og Samfund leder projektet. Herfra kommer projektleder lektor, ph.d. Marianne Rostgaard og lektor, ph.d. Ivan Lind Christensen. Fra Nordjyske Museer deltager de to koldkrigshistorikere, afdelingsleder for nyere tid, Ph.d., Bodil Frandsen og museumsinspektør, cand. Mag. Ulla Varnke Sand Egeskov, der begge har været dybt engagerede i arbejdet med at åbne regeringsbunkeren REGAN Vest som museum. Gruppen har tidligere udført omfattende forskningsarbejder sammen og ser frem til arbejdet med det kommende projekt.
Projektet, der løber fra februar 2024 og 2½ år frem og ledes af Aalborg Universitet, vil efter planen munde ud i udgivelsen af en række artikler, en bred formidlende bog og en podcast-serie om beredskabet og dets rolle i Danmark.
