Fuld mand stjal krigers finger

Den første kejsers terracotta-krigere udstillet hos Franklin Institute i Philadelphia. Foto: Franklin Institute
Den første kejsers terracotta-krigere udstillet hos Franklin Institute i Philadelphia. Foto: Franklin Institute

En dommer i Philadelphia har tidligere idømt den 29-årige Michael Rohana fem års prøvetid for at stjæle en finger fra en kinesisk terracotta-kriger fra Franklin Institue i Philadelphia i 2017. Ud over de fem års prøvetid vankede der en bøde på 5.000 dollar og 100 timers samfundstjeneste, men dermed er sagen ikke slut.

RETSSAG I næste måned skal retten tage stilling til en erstatningssag, hvor både Franklin Institute, instituttets forsikringsselskab og Qin Shi Huang Imperial Mausoleum Museum, der har udlånt terracotta-krigeren, vil komme med krav mod Rohana. Han er selv klar over, at der kan blive tale om en ganske betydelig erstatning, og har til Philadelphia Inquirer sagt, at han vil sælge sin samling af sneakers for at kunne betale erstatningen. Samlingen indeholder et par Air Jordan, der er omkring 32.000 dollars værd.

Rohana havde været til ”Ugly Christmas Sweater Party” på Franklin Intituttet, da han i beruset tilstand brækkede en finger af terracotta-krigeren og sneg sin ud af museet med den. Han har senere fortrudt sin gerning og undskyldte i retten: ”Gennem alt det her har jeg fået en enorm respekt for disse arkæologiske effekter. Det er ikke ting, man skal fjolle rundt med eller ødelægge.”

Kavaleristen, som fik tommelfingeren revet af i forbindelse med et ugly christmas-sweater party. Foto:: Franklin Institute

Franklin Institute har opregnet udgifterne i forbindelse med hærværket og tyveriet: Der er brugt mere end 50.000 dollars på sikkerhedsbarrierer i udstillingen. Museet har haft udgifter til rejser for repræsentanter for de kinesiske myndigheder, der tog til Philadelphia for at inspicere den 2.000 år gamle statue efter hærværket. Det kostede endnu 25.000 dollars for at få restaureret statuen. Disse udgifter skal der nu strides om i retten.

De kinesiske myndigheder har forlangte en hård straf til Rohana og bystyret i Philadelphia har officielt undskyldt episoden.

Erstatningssagen har tidligere været for retten, men i første omgang var det ikke muligt at nå frem til en dom, fordi der ikke var enighed om værdien af det ødelagte. Ganske vist var terracotta-krigeren forsikret for 4,5 millioner dollars. Men hvis man så på erstatningen for den afbrækkede tommelfinger alene, var man ikke sikker på, at beløbet ville overstige et beløb på 5.000 dollars, som er en grænse sat i forbindelse med kunsttyveri. Forstået på den måde, at overstiger beløbet de 5.000 dollars, bliver straffen hårdere. Altså var det markedsværdien på en afbrækket tommelfinger fra en 2.000 år gammel statue af en kriger, striden stod om.

Det blev i retten diskuteret, om hændelsen skulle ses som simpel vandalisme af en fuld, ung mand, eller om der var tale om et mere traditionelt museumskup, som gerningsmanden skulle have penge ud af.

Rohanas sagfører, Catrine C. Henry argumenterede imod penge-synspunktet:

”Sådanne anklagepunkter er kommet til verden af hensyn til kunsttyve som Ocean’s Eleven eller Mission Impossible,” sagde hun i forbindelse med retssagen i 2019. ”Rohana sneg sig ikke rundt i museet i sort ninja-tøj. Han var en fuld, ung fyr i en selvlysende grøn Ugly  Christmas Sweater”.

Anklagemyndighedens foto af den afbrækkede tommelfinger. Foto: Anklagemyndigheden i Philadelphia

Franklin museet var et af to museer i USA, som af den kinesiske regering fik lov til at få vandreudstillingen af terracottakrigerne. Udstillingen er organiseret af Shaanxis kulturarvs promotion-center. Den kinesiske regering passer godt på de gamle kunstværker og der er aldrig mere en 10 af de cirka 8.000 terracotta-krigere på internationale udstillinger af gangen.

Terracottakrigerne blev gravlagt sammen med Kinas første kejser, Qin Shi Huang. Graven blev opdaget af lokale bønder i det nordvestlige Kina i 1970’erne. Fordi de er lavet af et ubrændt lermateriale, er de meget skrøbelige. Kavaleristen – som mistede sin tommelfinger i Philadelphia – er en af de få figurer, der er restaureret fuldt ud.

 

 

 

 

 

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev