Gammel Estrup lancerer nyt børneunivers

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har etableret et nyt oplevelseslag i udstillingen med forskellige oplevelser målrettet børn og unge. Man kan blandt andet prøve såkaldte stereoskoper, hvor man kan se gammeldags 3d-billeder. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har etableret et nyt oplevelseslag i udstillingen med forskellige oplevelser målrettet børn og unge. Man kan blandt andet prøve såkaldte stereoskoper, hvor man kan se gammeldags 3d-billeder. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

NYT Med digitale fortællinger, man kan tilgå på sin telefon, lydinstallationer, der aktiveres ved berøring, såkaldte
stereoskoper, man kan se gammeldags 3D-billeder i, og en stor 1700-talskjole, man kan kravle ind i, åbner Gammel Estrup
Danmarks Herregårdsmuseum herregårdshistorien for børn og unge.

Forskellige lyd- og følestationer tager gæsterne med tilbage i tiden – her er det Eske Broks dagbog, man kan bladre i. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har det seneste år arbejdet målrettet med forskellige aktiverende og sanselige formidlingsformer for at ramme målgruppen af børn og børnefamilier, og det har nu resulteret i en række særlige oplevelser for børn. Museumsinspektør fra Anders Sinding fortæller: ”Vores faste udstilling består af en perlerække af historiske interiører, og traditionelt har de været formidlet via tekster på bannere og skilte. Det fungerer rigtig fint, men vi vil gerne udvide museets brugergruppe for at sikre, at herregårdshistorien når ud til så mange som muligt. Med det nye børneunivers lægger vi et ekstra lag på den traditionelle udstilling i form af en masse både fysiske og digitale oplevelser, der alle har et legende element og er designet til at aktivere andet end læsemusklen”.

Det nye børneunivers på Gammel Estrup består af en række stationer placeret rundt omkring på herregården, hvor man kan røre, kigge og lytte sig klogere på emner som magt, skønhed og forholdet mellem herskab og tjenestefolk på fortidens herregårde. Oplevelserne er målrettet børn, men kan bruges af alle. Udover de konkrete aktiviteter på herregården, vil museet også etablere en række undervisningsforløb for grundskolen som en mere læringsorienteret del af projektet. Børneuniverset på Gammel Estrup er støttet af Spar Nord Fonden.

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev