Genfærd på Fattiggården

En fin og udtryksfuld streg tegner portrætter af skæbner på Fattiggården. Foto: Fattiggården.
En fin og udtryksfuld streg tegner portrætter af skæbner på Fattiggården. Foto: Fattiggården.

FATTIGFINT Fra efterårsferien rykker udstillingen “GENFÆRD” ind i de historiske rum på Fattiggården. Det er kunstnerparret Ole Lejbach og Jens Blendstrup, der står bag den litterære kunstudstilling.
Ud fra fotografier fra museernes egne arkiver og databasen arkiv.dk har billedkunstner Ole Lejbach genskabt helt almindelige, glemte mennesker fra fortiden som store, spektakulære kul- og sepiategninger og som små intime blyantskitser. Forfatter Jens Blendstrup har vækket dem til live i knivskarpe tekster. Til sammen giver tekst og billede et indblik i os danskere på en måde, der både er seriøs, fængslende og humoristisk og som sjældent, måske aldrig, er set før.

Det bliver en intens oplevelse, der møder museets gæster på Fattiggården, hvor tusindvis af skæbner har bevæget sig hen over stedets blanke gulvbrædder bag de høje mure og pigtråden. Med billede og tekst fylder Lejbach og Blendstrup nogle af historiens huller ud og skaber nye fortællinger, der giver genfærdene en identitet igen.

“GENFÆRD” kan ses den 14. oktober-17. december 2023 og igen den 6. februar-10. marts 2024. Projektet realiseres i samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg. Til udstillingen hører en stor, rigt illustreret bog, som kan købes i Museumsbutikken fra 14. oktober.

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev