RENOVERING I november begynder arbejdet med at udskifte taget på hovedbygningen på Gammel Estrup. I alt 20.000 tagsten skal i
løbet af det kommende år udskiftes med nye håndstrøgne tegl.
Alle tre fløje på herregården Gammel Estrups hovedbygning skal have nyt tag. Taget er tyndslidt, ældet og ligger ikke længere rigtigt på grund af tidligere storme, og desuden er det mange steder utæt, så tagudskiftningen er derfor helt nødvendig. Ud over at sikre bygningen og finde en mere eksakt tidsangivelse på de enkelte tage, giver udskiftningen af taget også museet mulighed for at fortælle historien om tjenestefolkenes bolig- og arbejdsforhold:
”Tæthed på tag og fag er helt afgørende for bevaring af den fredede hovedbygning. Og samtidig giver det os mulighed for at vise de dele af herregården, som man normalt ikke ser. For eksempel vil vi åbne lofterne, så man kan komme ind at se den gammeldags loftkonstruktion med understrygning og mærke, hvordan det føltes på sådan et loft før i tiden, hvor det var koldt og uopvarmet. Her vil vi blandt andet indrette tørreloft, og på den måde fortælle historien om tjenestepigernes arbejdemed vask og tørring og utallige ture op og ned ad trapperne i det store hus”, forklarer museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark.
På sigt vil museet også etablere en signaturudstilling på loftet, der tager fat på det overordnede spørgsmål ”hvad er en herregård” for
derigennem at stille skarpt på de danske herregårdes funktion, udvikling og samfundsmæssige betydning over tid.
Herregården som byggeplads
Fra november 2023 og frem til september 2024 vil Gammel Estrups hovedbygning være pakket ind i stilladser, og det vil museet bruge som springbræt til at fortælle historien om gammeldags håndværk og herregårdsbyggeri, som gennem århundreder har været en helt særlig
disciplin. Her får gæsterne mulighed for at følge det store restaureringsarbejde på tæt hold.
”Man har jo altid bygget om og bygget til og renoveret og restaureret i helt stor skala på de danske herregårde. Der har på daglig
basis været gang i vedligeholdelse og nybyggeri og om- eller tilbygning på herregårdene, der historisk havde adgang til de bedste arkitekter og
håndværkere. Vores kommende tagprojekt giver os en oplagt mulighed for at fortælle den del af herregårdshistorien også”, siger museumsdirektøren.
Udskiftningen af taget på Gammel Estrup er muliggjort af en
rekordstor bevilling på 24 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Desuden har museet modtaget støtte til tagprojektet og kobbertagene på 1 mio. kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen og 500.000 kr. fra Norddjurs Kommune. Og endelig har Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål bevilget 200.000 kr. til en gangbro på vestloftet, der muliggør publikumsadgang til loftet.
Fakta
I Danmark findes 730 danske herregårde spredt udover landet. Herregårdene var helt op til begyndelsen af det 20. århundrede de
største arbejdspladser uden for de større byer, og de store huse og kulturmiljøer omkring dem ligger stadig i landskabet som vidne om
den tid, hvor de fleste danskere levede og arbejdede på landet. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har til huse på
herregården Gammel Estrup ved Auning på Djursland og huser et landsdækkende forskningscenter. Museet formidler de danske
herregårdes historie med alt, hvad dertil hører af herskab og tjenestefolk, arbejderboliger, iskældre, alléer, skove, marker og
kulturlandskab, indretningskultur, malerkunst, møbler med mere.For yderligere information om projektet kontakt museumsdirektør Kasper
Fakta om Gammel Estrup
• Herregården Gammel Estrup. Gammel Estrup er en af Danmarks bedst bevarede Renæssanceherregårde. Gammel Estrup var i mere end 600 år i samme families eje.
• Danmarks Herregårdsmuseum. Museet blev oprettet i 1930. Danmarks Herregårdsmuseum er i dag et statsanerkendt specialmuseum. Museet beskæftiger sig med de godt 730 danske herregårde, og alt hvad dertil hører af herskab og tjenestefolk, bygninger og arkitektur, skove og marker, haver og kulturlandskab, indretnings- og boligkultur, malerkunst og møbler mm. Museet er en selvejende institution.
• Udstilling inde og ude. Gammel Estrups udstilling rummer en række enestående interiører for herskab og tjenestefolk fra omkring år 1500 og frem til første del af 1900-tallet. Desuden kan man opleve et helstøbt kulturmiljø med historiske haver, driftsbygninger og arbejderboliger.
• Dansk Center for Herregårdsforskning. Gammel Estrup er hjemsted for det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning. Centeret er tovholder på det europæiske ENCOUNTER (European Network for Country House and Estate Research).
• Aktiviteter. Museet afholder årligt en række store arrangementer herunder 1700-talsfestivalen, Allehelgensaften og juleaktiviteter i forbindelse med udstillingen Jul for herskab og tjenestefolk.
• Børn og unge. Museet har en aktiv kulturtjeneste for børn og unge og er regional partner i det nationale skoletjenestenetværk.
• Besøgende. Gennemsnitligt er besøgstallet knap 100.000 om året (sammen med nabomuseet Det Grønne Museum). Gammel Estrup har desuden over en halv million besøgende online hvert år.
• Personale og frivillige. Personalet består af ca. 15 personer – heraf 8 fastansat. Museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark har ansvaret for den daglige ledelse. Gammel Estrups frivillignetværk har ca. 150 medlemmer.
