Vrag skal fortælle historie

VIR2964, Svælget, udgravning, dykker, skibsvrag Dykker: Andreas Bloch
VIR2964, Svælget, udgravning, dykker, skibsvrag Dykker: Andreas Bloch
Marinarkæologer har nu afsluttet dykkerudgravninger af to nyfundne skibsvrag i ’Svælget’ ud for Amagers kyst. Foto: Morten Johansen/Vikingeskibsmuseet i Roskilde

I bidende martskulde stævnede marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet ud fra Københavns Havn til to positioner i Øresund. Her havde arkæologiske forundersøgelser af havbunden, forud for By og Havns anlæg af Lynetteholm, nemlig afsløret to ukendte skibsvrag

BUNDBID Opgaven var klar: I de kommende seks måneder skulle arkæologerne udgrave de to skibsfund i sejlrenden ’Svælget’, og efterfølgende bjærge hver eneste skibsdel, for at sikre de arkæologiske skibsfund inden anlægsarbejdet i sejlrenden kunne gå i gang.

Nu er de arkæologiske undersøgelser i Øresund slut, og tirsdag 5. september ankom den sidste container med skibsdele fra ’Svælget’ til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Dermed er udgravningen og bjærgningen af de to skibsvrag fuldendt, mens arbejdet med at afdække skibenes historie venter forude.

Unik dykkerudgravning

Marinarkæologerne kan se tilbage på en vellykket dykkerudgravning, hvor forventningerne til skibenes tilstand og bevaringsgrad blev langt overgået.

Det er derfor 15 meget tilfredse marinarkæologer, der efter 6 måneders arbejde til søs, kunne overføre de sidste skibsdele til de store, nybyggede opbevaringskar, hvor tømmeret fra skibene skal ligge indtil det store arbejde med af undersøge, opmåle og dokumentere hver enkelt skibsdel begynder på Vikingeskibsmuseet i november.

Sjældne fund fra Svælget

Det sker sjældent, at arkæologiske skibsvrag bliver totaludgravet og bjærget. I de fleste tilfælde, hvor der skal bygges på havet, er det nemlig muligt at beskytte og bevare skibsvrag på det sted, hvor de engang forliste.

Men i dette tilfælde var ’in situ’ bevaring ikke mulig, da skibene lå i den sejlrende, der er kendt som ’Svælget’. Sejlrenden, der løber tæt ved Amagers kyst syd for Prøvestenen, skal udvides og uddybes i forbindelse med By og Havns anlægsprojekt Lynetteholm i Københavns Havn.
Og derfor var der ingen tvivl – skibene skulle igen se dagens lys.

To meget forskellige skibsfund

Allerede inden de marinarkæologiske udgravninger gik i gang, havde arkæologerne ved forundersøgelser i 2021/2022 fået et billede af, hvad der ventede dem: Et mindre lastfartøj fra 1800-tallet med en last af gule mursten og et større skib fra middelalderen, bygget af kraftigt tømmer. Marinarkæologerne påbegyndte arbejdet på ca. 10 – 12 meters vanddybde med udgravningen af det lille 1800-tals lastskib.

Det kan måske være svært at forestille sig, at gammelt tømmer kan rumme tydelige spor af en skibskatastrofe, der udspillede sig for 200 år siden, men det var hurtigt tydeligt for arkæologerne, at de stod med sporene efter et meget voldsomt forlis.

Forundersøgelserne havde afsløret, at skibets last af gule mursten lå i en stor dynge på havbunden foran skibet, og derfor var et af de helt store spørgsmål, om arkæologerne måske ville kunne finde årsagen til skibets forlis.

Et meget voldsomt forlis

Arkæologerne startede undersøgelserne med at fritlægge skibet for sand og dynd, og hurtigt tegnede der sig et billede af et meget voldsomt skibsforlis. Den forreste del af skibet havde lidt store skader under mødet med havbunden: Skibets stævn var med stor kraft revet fra sin samling med kølen, og plankerne, der engang havde været skibets forreste del, lå spredt ud i en vifteform på havbunden.

Måske havde lasten forskubbet sig i en storm og tvunget skibet ned? Arkæologerne fortsatte udgravningen, og hurtigt stod det klart, at skibet var meget slidt og havde været repareret et utal af gange.
Kombinationen af skibets slid og lasten, der gav skibet ubalance, kan været årsagen til, at skibet gik ned og styrte mod havbunden med en sådan kraft, at murstenslasten blev slynget ud og skibet lå splintret tilbage.

1800-talsskibet er et mindre lastskib, som der for 200 år siden har sejlet tusindvis af i de danske farvande. De sørgede for transporten mellem land og by – varer og byggematerialer blev sejlet ind til byerne i skibe som dette.
Denne skibsfart er en relativt ukendt en del af Danmarks skibshistorie. Måske fordi skibene udfyldte en hverdagsfunktion, der ikke var omgærdet med prestige eller oceansejladsens eventyr.
Men skibet har sandsynligvis udgjort livsgrundlaget for en skipper og hans familie, og det hårde slid på skibstømmeret og de mange reparationer viser, at skibets værdi for ham og hans familie var enorm.

Nu skal dokumentationen af skibet og undersøgelser af tømmeret og konstruktionsdetaljerne være med til at vise, om vi vil kunne finde ud af mere om det slidte skib, der forliste så voldsomt, og dermed være med til at give indblik i de benhårde småskibserhverv, der var så vigtig for opbygningen af det Danmark vi kender i dag, og som indeholder så mange barske skæbner.

Middelalderens fragtskib

De sidste dele af 1800-talsskibet blev bjærget i midten af maj, og straks efter påbegyndte arkæologerne arbejdet på det ældre af de to skibsvrag.

Fra første øjekast har arkæologerne vidst, at ’Svælget 2’ er det ældste af de to skibsvrag. Ved forundersøgelserne blev der taget prøver af skibstømmeret, og skibets alder kan derfor fastslås meget præcist ved hjælp af årringsdatering. Prøverne har vist, at tømmeret, som skibet er bygget af, er fældet omkring 1329,. Datering passer meget godt med det billede, marinarkæologerne nu har af de bevarede skibsdele: “Nu, hvor vi har udgravet hele skibet og bjærget alle delene, er der ingen tvivl om, at vi står med en decideret sjældenhed”, fortæller marinarkæolog ved Vikingeskibsmuseet Otto Uldum ifølge en pressemeddelelse fra Vikingeskibsmuseet.

“Vi har gennemført en totaludgravning af et særdeles velbevaret middelaldervrag, og vi er ret sikre på, at der er tale om middelalderens berømmede skibstype, en kogge.”

‘Koggen’ er en særlig skibstype, der var udbredt i Østersøen i middelalderen. Vi kender kun til en lille håndfuld kogger fra den danske havbund, og det er over 20 år siden, at der sidst blev udgravet en kogge i Danmark.

Skibsdelene bjærges en for en til dykkerfartøjet, hvor de pakkes og senere sejles i land. Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Middelalderskibet er et nøglefund

Middelalderskibet var næsten fuldstændig dækket af dynd og sand, da skibsvraget blev fundet, og derfor havde arkæologerne ikke det fulde overblik over skibets bevaringsgrad- og tilstand ved begyndelsen af udgravningerne. Men her blev marinarkæologerne positivt overraskede, faktisk i så høj grad, at Vikingeskibsmuseets tekniske team har været på overarbejde for at få klargjort alle de mange opbevaringskar med vand, der er nødvendige for at passe på de mange skibsdele.

”Vi har fundet langt mere skibstømmer, end vi havde turde håbe på, og derfor tegner fundet også til at blive et skibshistorisk nøglefund”, siger Otto Uldum, og fortsætter: ”Men da skibsfundet er så komplekst og mængden af skibstømmer et så enormt, vil der gå tid før vi præcist kan fortælle om skibets mange detaljer eller præsentere en rekonstruktion af skibet.”

Til Roskilde

Tirsdag morgen ankom den sidste container med skibsdele til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og arkæologer skal i løbet af formiddagen forsigtigt lægge det sirligt indpakkede tømmer i opbevaringskarrene. Dermed er selve udgravningen og bjærgningen af de to skibsvrag fra sejlrenden ’Svælget’ tilendebragt.

Og nu starter det store arbejde med at undersøge, opmåle og 3D-dokumentere alle skibsdelene.

”Det er faktisk nu vi for alvor kommer til den rigtig spændende del af det arkæologiske arbejde”, fortæller Morten Johansen, der er teamleder for marinarkæologien på Vikingeskibsmuseet og fortsætter:

”Nu starter det store arbejde med at analysere de to skibsfund og minutiøst gennemgå hver eneste skibsdel, så vi kan blive i stand til fortælle mere om skibene og deres ’liv’. Særlig interessant er det, at vi med fundet af middelalderskibet får helt nye oplysninger om skibskonstruktion i 1300-tallet, og dermed kan føje nye aspekter til vores viden om en tid, hvor skibsfarten for alvor fik betydning for Danmarkshistorien”.

Det bliver muligt at følge med i arbejdet med de to spændende skibsfund. Arbejdet med at undersøge alle de mange, mange skibsdele fra de to skibe kommer til at foregå på Vikingeskibsmuseet i Roskilde i et åbent værksted, hvor museets gæster kan følge med i arbejdet.

Det foreløbige resultat af udgravningerne er afleveret til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Nu venter der et stort arbejde med at få de mange dele af de to skibe til at fortælle historie. Foto: Morten Johansen/Vikingesikibsmuseet i Roskilde

Analyserne skal give ny viden om skibskonstruktion, viden om, hvor de blev bygget og repareret og om skibenes brug; hvad de sejlede med, og måske endda, hvor de kom fra inden de endte på havets bund.

”Et skibsfund er ikke bare en dynge brædder. Det er et øjebliksbillede, der har fasthold et frygteligt drama for eftertiden. Det har været et enormt tab og en katastrofe. Derfor skylder vi fortidens søfolk at undersøge alle aspekter af skibet, for at vi kan blive klogere på fortiden og de mennesker, hvis liv hang uløseligt sammen med skibene,” afslutter Morten Johansen.

Samarbejde og interesse

Siden 2021 har Vikingeskibsmuseet foretaget arkæologiske undersøgelser ved i alt 2.144 positioner i det vandområde i Københavns Havn, hvor By & Havn er i gang med at etablere Lynetteholm. Parallelt med dette gravearbejde har Vikingeskibsmuseets marinarkæologer også undersøgt havbunden syd for Prøvestenen, hvor sejlrenden ’Svælget’ skal uddybes i forbindelse med anlægsarbejdet.

Hos By & Havn har man fulgt arbejdet med stor interesse. Adm. Direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:
”I forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm, har det været afgørende for os, at de vigtige arkæologiske artefakter, der måtte befinde sig i området, bliver sikret og undersøgt, så vi sammen med de dygtige folk fra Vikingeskibsmusset i Roskilde kan bidrage til fortællingen om København som havneby”.

 

International opsigt

DR’s historie- og kongehuskorrespondent, Cecilie Nielsen, har fulgt arbejdet med at få udgravet, registreret og bjærget skibsdelene, lige siden arbejdet gik i gang i foråret.

“De fleste mennesker forestiller sig nok, at skibsvrag er et helt skib. Men sådan er det ikke. De ligger på bunden af havet i stumper og stykker. Det er stort puslespil bare at finde ud af, hvordan de mange forskellige dele passer sammen,”siger hun til dr.dk

DR har fulgt hele udgravningen af skibet, og arbejder på en udsendelse, som vil komme til at indeholde resultaterne fra de kommende undersøgelser og analyser, der kan være med til at afdække historien om middelalderskibet. Gåden om’-serien forventes at blive sendt i foråret 2025.

Fakta om udgravningerne

Udgraving og dokumentation:
I løbet af foråret og sommeren 2023 har Vikingeskibsmuseet gennemført en kompleks, arkæologisk bedrift. Museets marinarkæologer har udgravet og bjærget to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet Svælget i Øresund.

De to nyfundne skibe er henholdsvis et lastskib fra omkring år 1800 (Svælget 1) og et handelsskib fra middelalderen (Svælget 2). Begge skibe er blevet totaludgravet på havbunden og bjærget del for del.

Skibsdelene er overført til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor de skal undersøges og 3D-opmåles.

­Arbejdet med skibene starter i november 2023 det marinarkæologiske værksted på Museumsøen vil være åbent for museets gæster frem til arbejdet afsluttes om cirka halvandet år.

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev