KREATIVT San Francisco Museum of Modern Art har købt mere end 100 værker fra handicappede kunstnere. Der er tale om et af de største indkøb af den type for noget museum i USA.
Købet, der har kostet 578.000 dollars eller lige godt 4 millioner danske kroner, omfatter 114 værker i alt. Kunstnerne er for de flestes vedkommende tilknyttet to institutioner, der har specialiseret sig i at give handicappede mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk.
Blandt kunstnerne er Dan Miller, der er både kendt og anerkendt som kunstner og har værker på museer verden over.
I foråret 2024 vil San Fransisco Museum of Modern Art afholde en udstilling med et udvalg af de 114 værker. Her vil besøgende kunne se netop indkøbte værker af Willam Scott, der er tilknyttet organisationen Creative Growth. Han er kendt for sine portrætter og bymalerier. Han vil til udstillingen fremstille et vægmaleri ved indgangen til museets galleri på anden sal.
Museet har ikke offentliggjort billeder af nogen af de indkøbte malerier.