Kina kræver 23.000 genstande udleveret fra British Museum

Det nationalistiske kinesiske medie kræver alle kinesiske genstande udleveret, fordi British Museum har svigtet sin opgave.
Det nationalistiske kinesiske medie kræver alle kinesiske genstande udleveret, fordi British Museum har svigtet sin opgave.
Det nationalistiske kinesiske medie kræver alle kinesiske genstande udleveret, fordi British Museum har svigtet sin opgave.

SKANDALE  En leder i det kinesiske engelsksprogede medie, Global Times, kræver nu, at British Museum kvit og frit udleverer alle kinesiske artefakter, som endnu er i museet besiddelse. Kravet kommer efter den seneste skandale, hvor det vurderes, at op mod 2.000 genstande er blevet stjålet af en ansat på museet.

Global Times er understøttet af den kinesiske regering og er kendt for at være stærkt nationalistisk. Regeringen har endnu ikke kommenteret på kravet. Det er ikke første gang, at kinesiske medier har krævet genstande retur og forsøgt at rejse nationale følelser.

Lederen i Global Times argumenter med, at det verdensberømte i London har svigtet sin opgave med at ”passe godt på kulturel ejendom, der tilhører andre lande”.

Lederen sætter også fingeren på et ømt punkt, da British Museum tidligere har argumentet for, at de mange udenlandske, kulturelle artefakter bør blive på museet i stedet for at blive sendt tilbage til deres oprindelseslande, fordi British Museum angiveligt skulle være bedre til at passe på genstandene.

British Museum har den største samling af kinesiske antikviteter i Vesten. Ifølge museets egen website, har det omkring 23.000 kinesiske genstande fra stenalderen og op til nutiden. Der iblandt en række kostbare effekter som malerier, jade, bronzer og keramik.

Om den kinesiske regering vil foretage sig noget omkring tilbagelevering af genstande er uvist. Til gengæld er det sikkert, at kineserne ikke står alene med deres mangel på tiltro til, at British Museum er bedst til at passe på tingene.

Den græske regering har tidligere forlangt Partheon-skulpturerne – også kendt som Elgin Marbles– udleveret, og regeringen har gentaget kravet efter tyveriskandalen.

Nigeria har også kontaktet museum for at få de kendte Benin-bronzestatuer udleveret.

Kilde: BBC

 

https://www.globaltimes.cn/page/202308/1297079.shtml

 

 

 

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev