Kolossal kunst i Kastrup

Nina Maria Kleivan. Hest-1-1 Digitalprint papirr. 57-x-395. Tilhører Kastrupgaardsamlingen. Foto: Anders Sune Berg.
Nina Maria Kleivan. Hest-1-1 Digitalprint papirr. 57-x-395. Tilhører Kastrupgaardsamlingen. Foto: Anders Sune Berg.

GRAFIK Den gængse forestilling om grafisk kunst har ikke altid gjort grafikken ret. Det er selvfølgelig en påstand – måske endda en fordom – at de fleste mennesker tror, at grafik er sort og hvidt, forholdsvis småt af størrelse og som regel bag glas og ramme. Ikke desto mindre er det den
idé, vi ofte bliver konfronteret med som formidlere af kunsten på Kastrupgårdsamlingen. Som statsanerkendt kunstmuseum med speciale i moderne grafik og en samling udelukkende bestående af grafik er det Kastrupgårdsamlingens fornemmeste opgave at vise, at grafik er
langt mere og så meget andet end det.

Lars Nørgaard. The French Clot nection 2017. Farvelitografi. 264 x 194-cm. Tilhører-Kastrupgaardsamlingen. Foto: MortenBrunholt

Med udstillingen KOLOSSAL – grafik i store formater, som museet viser fra 29. februar – 29. september 2024, går museet adskillige skridt videre og viser, hvordan kunstnere på tværs af teknikker og deres eget, særegne kunstneriske udtryk, arbejder med det grafiske medie i
størrelser, der udfordrer vanetænkningen og rækker ud over det sædvanlige. For første gang nogen sinde vil en særudstilling indtage samtlige af museets rum. Udstillingen viser godt og vel 46 store grafiske værker af lige så mange forskellige kunstnere. Der er værker af etablerede
navne som Olafur Eliasson, Tacita Dean, Matt Saunders og John Kørner – men helt unge kunstnere som Femja Haack og Adele Rannes, der stadig går på eller netop har taget afgang fra Kunstakademiet, har også værker med på udstillingen.

I forbindelse med udstillingen udgives der et rigt illustreret katalog, der med teksten KOLOSSAL – grafik i store formater forfattet af museumsinspektør Louise Banke går i dybden med fænomenet det store grafiske værk. Det være sig kategoriseringen af værkerne,
metoderne bag skaleringerne, historien bag og læsningen af værkerne. Men først og fremmest stiller teksten spørgsmål til, hvad det store grafiske værk gør ved os som iagttagere, og hvad det gør ved rummet, det befinder sig i? Noget der også – bogstavelig talt – bliver rig mulighed
for at undersøge og opleve på egen krop under udstillingen, hvor ikke bare værkerne er meget forskellige, men også museets arkitektur og forskelligartede rum bringes i spil. Der ligger et stort research- og grundforskningsarbejde bag teksten, idet der endnu ikke findes meget
på skrift om emnet. Interviews med et udvalg af kunstnerne bag udstillingens værker samt kobbertrykker Niels Borch Jensen udgør derfor en stor del af tekstens kildemateriale.

I udstillingsperioden tilbyder museet et varieret aktivitetsprogram, der folder det grafiske
medie ud på forskellige måder. Der er grafiske performances i udstillingen den første onsdag i
måneden, grafiske drop-in workshops for voksne og børn, artisttalks, børneteater, koncerter og
meget mere.

Følg opdateringer på www.kastrupgaardsamlingen.dk og på FB og IG.

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev