Leipzig havde sammen med Berlin en central rolle, da DDR-borgernes fredelige oprør mod statens undertrykkelse kulminerede med murens fald i november 1989. Inden da havde en række demonstrationer udfordret styret.
Historien bliver fortalt gennem en ny udstilling på Kurt Masur Stiftung i Mendelsohn Haus i Leipzig. Udstillingen er en del af udstillingen ‘Roads Not Taken, eller på tysk: ‘Es hatte auch anders kommen können’. Udstillingen i Berlin begynder med oprøret i Leipzig, går baglæns i den tyske historie og slutter i 1848, hvor de første forsøg på et tysk demokrati blev gjort.
Den 9. oktober står som ingen andre datoer for begyndelse til det fredelige forløb, der lagde DDR i graven. 70.000 mennesker var på gaden for at demonstrere og vise deres utilfredshed med det herskende socialistparti SED og partiers undertrykkende politik. I modsætning til hvad mange havde frygtet, undlod SED-regimet at indsætte den bevæbnede ordensmagt, der ellers stod klar til indsats. Demonstrationerne fik lov af fortsætte.
Kurt Masur var en kendt kulturpersonlighed der bl.a. havde været chefdirigent ved det berømte koncerthus Gewandthaus i Leipzig. Sammen med andre kulturpersonligheder gik han ud i offentligheden med et budskab om at undgå vold. Noget verden ellers lige havde været vidne til, da de kinesiske myndigheder nedslagtede studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.
En af udstillingens pointer er, at historien ikke sker af sig selv. Historien bliver formet af en blanding af beslutninger og tilfældigheder, der tilsammen giver resultatet. Hvad var der sket, hvis ikke Mansur og de øvrige kulturpersonligheder havde taget initiativet? Eller hvad var der sket, hvis ikke DDR-styret have fået klare ordrer fra Moskva om at vold ikke var en mulighed?
I udstillingen kan man møde syv historiske figurer: To af disse er virkelige, historiske skikkelser i form af Egon Krenz – DDR sidste statsleder – og dirigenten Kurt Masur. De øvrige fem figurer er fiktive og er skabt ud fra en omfattende videnskabelig research hvori der indgår biografier og andre former for erindringer. Disse figurer er omsat til computerspil, hvor man kan gennemspille forskellige situationer. For eksempel kan man være kameramanden, der er i fare for at falde i Stasis hænder, mens han er ved at dokumentere demonstrationerne.
Udstillingen er udviklet af Stiftung Deutsches Historisches Museum i samarbejde med spiludvikleren Playing History, Berlin.
Prøv selv spillet her:
Bearbejdet og oversat fra museets hjemmeside.