KONTRASTER Museet, der fortæller historien om Adolf Hitlers kombinerede privat- og embedsbolig ‘Dokumentation Obersalzberg’, har netop åbnet en ny, permanent udstilling. Den spiller på kontrasten mellem den smukke, betagende natur i bjergene på den ene side og og den ondskab, der udgik fra Hitler og hans håndgangne mænd i nazitiden på den anden.
Mellem 1933 og 1945 var Obersalzberg i Bayern et nationalsocialistisk magtcentrum. Over en fjerdedel af sin regeringstid tilbragte Adolf Hitler i residensen i de bayerske alper. I sit ’Berghof’ traf diktatoren sammen med en lille gruppe fortrolige beslutninger om krig, drab og folkemord.Til kredsen omkring Hitler i Obersalzberg hørte Martin Bormann og Hermann Göring, der begge byggede huse i området.
Ligeledes var Obersalzberg kulissen til Hitlers iscenesættelse af sig selv om den sympatiske, folkelige kansler. Millioner af gange er dette uvirkelige image blevet bredt ud via film og fotografier.
Den nye, netop åbnede permanente udstilling på museet ‘Dokumentation Obersalzberg’, viser i fem kapitler Obersalzbergs rolle i historien på stedet, hvor man på den ene side har en pragtfuld natur med et storslået landskab. På den anden side er denne idyl tæt forbundet med nazi-ledernes rædselsherredømme.
I løbet af nogle få år gik Obersalzberg fra at være landsby for bjergbønder til at være afspærret område for Føreren. I centrum var Hitlers ’Berghof’. Her samlede diktatoren sig hofstat i en ejendommelig atmosfære af privatbolig og regeringskontor. Udstillingen viser i dette afsnit, hvordan Fører-propagandaen blev iscenesat, produceret og bragt videre til folket.
Obersalzberg var også stedet for udenrigspolitik. Her planlagde Hitler de krige, han ville føre. Overfaldet på Polen og felttoget mod Sovjetunionen er begge blevet til ved kortbordet på Obersalzberg. Men der var også fredeligere formål som modtagelse af statsoverhoveder og andre allierede.
Hitlers sidste registrerede besøg på Obersalzberg foregår i 1944. I 1945 indtog franske og amerikanske tropper stedet. I de følgende årtier blev spørgsmålet om, hvad man skulle stille op med det tidligere ”Führersperrgebiet”.
Nu kan man i hvert fald besøge stedet, der formidler historien om udyret i idyllen bl.a. ved at kunne vise bunkeranlæggene, hvor væggene med graffiti fortæller deres egen historie. Desuden er der to installationer, der fortæller om tvangsarbejde og luftkrig.
Bearbejdet og oversat tekst fra ’Dokumentation Obersalzbergs’ hjemmeside.