Modificeret kunst strikket sammen

278 forskellige mennesker har strikket dette stykke kunst sammen. Foto: Trapholt
278 forskellige mennesker har strikket dette stykke kunst sammen. Foto: Trapholt

MASKER Vores offentlige rum er fyldt med monumenter, kunstværker og fortidsminder, som er med til at repræsentere vores historie og samtid på bestemte måder og dermed forme vores selvforståelse. Noget kan man aflæse direkte. Andet påvirker indirekte. Hvordan forstår vi f.eks. os selv, når næsten alle statuer i det offentlige rum er mænd?

Den 19. november åbner en ny udstilling på Trapholt. Things Matter bliver en fem meter høj kunstinstallation med strikkede bidrag fra 278 borgere fra Danmark og Færøerne.

Kunstneren Randi Samsonsen. Foto: Trapholt

Kunstneren Randi Samsonsen har inviteret borgere fra hele landet til at gengive og modificere kunst, statuer og monumenter i strik og derefter udforme deres eget bud på en strikket modifikation, så man kan se forskellen. Hun ønsker, at vi gennem håndarbejdet skaber en materiel sanselig relation med værkerne.

Modtag vores gratis nyhedsbrev

https://museumsmagasinet.dk/nyhedsbrev/

Ved at omforme værkerne fra det offentlige rum som tredimensionelle gengivelser og modifikationer gennemgår vi en form for ”samtale” med værket gennem vores hænder. Det får os til at tænke, føle og relatere os til værket.

I København er fem ud af 101 statuer kvinder? 70 er mænd og 26 er dyr. Det er en af de ting som Samsonsen sammen med 278 borgere har diskuteret i udarbejdelsen af den fem meter høje kunstinstallation, som udstilles den 19. november på Trapholt.

Randi Samsonsen er uddannet fra Designskolen Kolding i 2012, som Master i Design med speciale i tekstildesign. Hun arbejder i dag som tekstilkunstner og har udstillet i Norge, Danmark, Island, Finland, Tyskland, Canada, USA og i sit hjemland Færøerne.

Things Matter. Ny udstilling på Trapholt. Foto: Trapholt

Samsonsen arbejder også som underviser og udvikler af tekstilafdelingen på Tórshavn Collage på Færøerne. Her underviser hun i design og tekstilværktøjer.

Things Matter er det sjette i rækken af fællesskabte kunstinstallationer på museet inden for de seneste fem år. Målet med de fællesskabte værker er at styrke kreativitet og fællesskaber og samtidig skabe plads til samtaler om væsentlige emner gennem kunst.

I 2022 blev Trapholt anerkendt af The European Museum Academy’s med prisen ”The Art Museum Award” for arbejdet med fællesskabte værker.

 

Things Matter

Kunstmuseum Trapholt

Æblehaven 23,  Kolding
Fra 19. november

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev