For 750 år siden satte en ung Kong Erik Klipping sit navn under en lov, der kom til at gælde som bylov i Nyborg i de efterfølgende århundreder. En lov, som sætter nutidens ideer om ret og rimelighed i perspektiv, og som giver en indsigt i, hvordan livet i Nyborg var i middelalderen.
Loven er rig på dødsstraf i form af halshugning, hængning og levende begravelse, og for mindre forseelser kunne man få hugget hånden af, få den gennemboret eller blive tyvemærket. Kvinder, der skændtes indbyrdes, blev straffet med at bære sten om halsen gennem byen til spot og skam.
I anledning af genudgivelsen vil to af ”fogedens mænd” patruljere i gaderne for at sikre sig, at stadsretten overholdes. Ve den, der skulle forbryde sig imod den! Desuden vil der i dagens anledning være opstillet blandt andet en gabestok på Torvet. Samtidig genudgives den gamle lov, og interesserede kan hente et eksemplar på Borgmestergården. Fogedens mænd er på gaden i Nyborg mellem 15.00 og 16.30.
Hårde straffe i middelalderens Nyborg
Stadsretten omfatter i alt 67 paragraffer, som regulerer mange forskellige aspekter af købstadslivet. Loven var i vid udstrækning inspireret af Ribes bylov, den strenge Riber Ret, som blev givet på et Danehof i Nyborg i 1269. På grund af Ribes hårdere straffe, opstod talemåden: ”Tak du din Gud, min søn, sagde kællingen, at du ikke kom for Riber Ret. Hun så sin søn hænge i Varde galge.”
Og Nyborg Stadsret var da også på mange måder ret streng. At blive levende begravet som beskrevet i § 29 var faktisk en barmhjertighedsgerning: ”Den kvinde som har stjålet og har fortjent at blive hængt med tyvekosterne, skal for sin kvindelige hæder levende begraves.”
I indledningen til Stadsrettet ridses lovens formål op:
”Efter vor Herres fødsel år 1271 på den sjette dag før den første juli, da gav og satte den strålende herre og fyrste, kong Erik, der dengang var konge i Danmark, kong Christoffers søns, på det tolvte år efter han var blevet konge i Danmark, Nyborg by med alle de bedste mænds råd og billigelse, som var i Danmark, hvorefter de skulle dømme, holde rettergang og forholde sig.”
Kilde: Pressemeddelelse fra Østfyns Museer
