BENARBEJDE New York’s American Museum of Natural History vil fjerne alle dele af afdøde mennesker fra sine udstillinger. Museet, der er USA’s førende, vil gennemgå sine samlinger, der menes at rumme omkring 12.000 dele af afdøde. Herimellem er der skeletter af oprindelige- og slavegjorte mennesker, der er fjernet fra deres grave så sent som i 1940’erne.
”Samlingen af afdøde mennesker var mulig i en tid med ekstrem ubalance i magtforholdet,” har direktøren for museet, Sean Decatur, meddelt de ansatte i et brev i sidste uge, skriver New York Times.
”Mange forskere i det 19. og 20.århundrede brugte samlingerne til at fremme dybt mangelfulde videnskabelige dagsordener, som havde rod i et hvidt overherredømme, ved at søge efter og identificere fysiske og psykiske forskelle, der kunne genindføre et race-hierarki,” tilføjede direktøren.
Flere andre amerikanske museer har tidligere gennemgået deres udstillinger og fjernet menneskedele. For eksempel Penn Museum i Philadelphia, der har undskyldt for sin samling af kranier fra sorte- og oprindelige folk.
De nye retningslinjer fra The Natural Museum giver anvisninger på, hvordan menneskelige dele fjernes fra udstillingerne, forbedringer for, hvordan de opbevares og flere ressourcer til at bestemme identiteten af kropsdelene.
Ifølge den 30 år gamle lov om gravfred og repatriation er institutioner i USA forpligtet til at levere dele af oprindelige folk tilbage, men mange institutioner har problemer med at identificere de efterladte knogler, hvilket har sinket processen.
Det naturhistoriske museum i New York har tilbageleveret omkring 1.000 kranier eller skeletter, men har stadig omkring 2.200 i samlingen. Selve processen med en grundigere undersøgelse har gjort kritikerne vrede.
Fordi nogle af samlingerne blev til for at bevise nogle – nu ikke politisk gangbare teorier om blandet andet race – tilhører mange af de undersøgte menneskedele personer, som ikke har givet tilsagn om at blive brugt til forskningsformål og udstilling.
Ifølge New York Times råder museet over en ”medicinsk samling”, der indeholder mere end 400 fattige New Yorkere fra 1940’erne, hvis lig blev foræret til universiteter. Desuden har museet knoglerne af fire voksne sorte, som blev gravet op fra en kirkegård for slaver i i New York 1903.
”Historien om dehumaniseringen af sorte kroppe gennem slaveri fortsætter efter døden i hvordan disse kroppe er blevet behandlet og dehumaniseret til fordel for et videnskabeligt projekt,“ siger Decan, der selv er af afrikansk til avisen.
I øjeblikket har museet 12 montrer, hvor mennesker eller dele af mennesker er udstillet. Udstillingerne spænder fra en mongolske kriger fra omkring år 1000, der optræder i en rekonstruktion – til forskellige andre udstillinger hvor der er brugt dele af afdøde mennesker helt frem til 1900-tallet.
Museumsdirektøren siger i brevet til personalet, at ingen af de udstillede dele har en så essentiel betydning for udstillingen, at det opvejer det etiske dilemma i at udstille dele af afdøde mennesker på linje med genstande.
Læs også: Døde mennesker giver problemer
https://museumsmagasinet.dk/doede-mennesker-giver-problemer
Læs også: