SILKESNOREN I dag er der næsten ingen tekstilfremstilling i Sverige, men på K.A. Almgren sidenväveri & museum er der endnu gang i maskinerne. Så meget gang, at silkevæveriet på Södermalm i Stockholm er udnævnt til ’Årets Arbejdslivsmuseum 2024’.
Væveriet er Nordens eneste tilbageværende silkevæveri. Her væver man silkestoffer og bånd på originale maskiner i det oprindelige fabriksmiljø fra omkring 1860. I de gamle fabrikslokaler er der også plads til udstillinger og tilhørende aktiviteter, hvor samtid og historie mødes. Den mangeårige indsats med at løfte kvinder arbejdsliv frem i lyset samt museets pædagogiske arbejde er nogle af de mange faktorer, der gør at K.A. Almgren sidenväveri & museum nu får udmærkelsen ’Årets Arbejdslivsmuseum’.
”Vi føler os både glade og hædrede! For nogle år siden begyndte vi et langsigtet udviklingsarbejde her på silkevæveriet. Vi ville løfte kvinderne i tekstilindustrien frem, tage nyskabende pædagogiske programmer i brug til skoler og ikke mindst sikre, at håndværket at væve ved de gamle jacquardvævestole levede videre. Nu er vi kommet så langt i dette arbejde, at vi får denne fine udmærkelse, og det betyder virkelig meget for os,” siger museumschef Anna Hedtjärn Wester.
”Vi har også fået en ny permanent udstilling med fokus på kvinderne, som arbejdede her, og på sjalerne, der vævede. Og så sent som for nogle uger siden bød vi velkommen til tre vævelærlinge fra Håndværksakademiet, hvis arbejde alle kan følge ved enten at besøge os her på stedet eller via sociale medier,” slutter museumschefen.
Motivering
Bag prisen står Arbetets museum i samarbejde med Arbejtslivsmuseernas Samabetsråd, Sjöhistoriska museet, Järnvägsmuseet og Statens försvarshistoriska museer. Juryens motivering lyder:
”Midt i hovedstaden findes dette unikke tekstil-industrimiljø fra 1800-tallet. Med afsæt i kvinders arbejde og vilkår forener K.A. Almgren sidenväveri & museum historisk håndværkskunnen med moderne problemstillinger og muliggør et generations-overskridende udbytte af kundskab. Fra fortællingen om den lille silkemaske over en legende indgang til programmering og datalogisk kundskab går formidlingen og bevarelsen af viden og håndværk som en rød tråd gennem virksomheden. I udstillingen og skolevirksomheden belyses dagsaktuelle spørgsmål, og datid og nutid knyttes sammen.”
Silkevæveriet startede allerede i 1833 inden industrialiseringens store gennembrud i Sverige, og virksomhedens historie indeholder svensk tekstilindustris forskellige faser og udfordringer op til vor egen tid.