At blive udnævnt til verdensarv anser museernes direktører for at være en trædesten, der kan bruges til at optimere formidlingen på de enkelte borge. Det skal ske gennem en samlet fortælling og dermed en højnelse af oplevelsen for den enkelte besøgende.
De fem kommuner, hvori borgene er beliggende, samt de museer, der drifter og vedligeholder borgene, indleder derfor nu et udviklingsarbejde for at højne formidlingen. Målet er at skabe et endnu mere helstøbt og attraktivt produkt for turister og andre besøgende på hver af de fem ringborge.
“Indskrivningen på Verdensarvslisten giver os enestående muligheder for at arbejde med nytænkende, visionære formidlingstiltag til gavn for folkeoplysning, dannelse og turismeudvikling i hele landet,” mener Broder Berg, museumsdirektør ved Vesthimmerlands Museum, der står bag Aggersborg ved Løgstør.
“På Fyrkat har Nordjyske Museer i en årrække været i gang med at skabe en sammenhængende oplevelse ud af formidlingen på vikingegården, Fyrkat Møllegård og selve ringborgen. Der er store perspektiver i verdensarvsanerkendelsen, og med den i ryggen arbejder vi med endnu større entusiasme videre på Fyrkat,” siger direktør Lars Nørbach, Nordjyske Museer, der driver Fyrkat ved Hobro.
Nonnebakken ligger som den eneste af de fem borge midt i en moderne by.
“Udpegningen af Nonnebakken som verdensarv er af stor betydning i sig selv og styrker borgens betydning og rolle som ikon i Odense – midt i den nutidige by. Verdensarvsstemplet er samtidig fundamentet for at etablere en Vikingetidsrute til de andre vigtige levn efter Odenses rolle som vikingeby og det sted, hvor den sidste vikingekonge Knud den Hellige blev dræbt. Det er en bærende historie om Odense som by, og den vil nu stå langt stærkere,” lyder det fra direktør ved Museum Odense, Henrik Harnow.
“Trelleborg har i mange år arbejdet med eksperimentalarkæologi og levendegørelse med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om vikingetiden. UNESCO-nomineringen understøtter derfor Trelleborgs igangværende planer om at rekonstruere en del af Harald Blåtands borg i 1:1 størrelse – Den Genskabte Borg – som skal danne ramme om fremtidige formidlings- og forskningsprojekter om vikingetidens krigere, borge og samfund. Det er helt fantastisk, at Harald Blåtands ringborge nu er anerkendt som verdensarv, og vi ser frem til i løbet af få år at realisere de spændende formidlingstanker,” siger direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet, der ejer Trelleborg og Fyrkat.
Hvordan historien præsenteres for publikum, er én ting, men bag dette ligger også en stærk forskningsindsats. En del af kravet for at være på verdensarvslisten er netop, at der forskes, og med optagelsen bliver det forskningsmæssige samarbejde mellem ringborgene markant styrket med flere nye forskningstiltag.
“Center for vikingestudier bliver en del af det nye Borgring Oplevelsescenter. Centeret skal danne rammen om et inspirerende, favnende, eksperimenterende fagligt miljø på internationalt niveau indenfor forskning i blandt andet vikingeborge,” fortæller direktør Keld Møller Hansen fra Museum Sydøstdanmark, hvortil Borgring hører.
Større samarbejde fremover
“Udnævnelsen til UNESCO verdensarv er ikke blot en blåstempling af de fem danske ringborge som historisk væsentlige og værd at se”, mener Lars Christian Nørbach, formand for ringborgenes styregruppe.
“Hele processen med i fællesskab at ansøge om verdensarvsstatus har vist, at der er et solidt grundlag for et godt og frugtbart samarbejde mellem os. Det er altafgørende i bestræbelserne for at forbedre publikumsoplevelsen og tiltrække flere besøgende hos os alle sammen. Hver enkelt borg har selvfølgelig sit særkende, men forskning, formidling og vedligehold er noget af det, som vi kommer til at koordinere fremover. Det er med til at kvalitetssikre den vidensbaserede oplevelse, vi tilbyder publikum. Til at koordinere samarbejdet mellem de fem museer, har man i enighed peget på Nationalmuseet, der netop besidder de høje faglige ekspertiser, som denne nøglerolle kræver,” uddyber Lars Nørbach.
