Skibsforlis i Lego på Vasamuseet

Legoklodser og Vasa i skøn forening. Foto: National Maritime Museum Australia
Legoklodser og Vasa i skøn forening. Foto: National Maritime Museum Australia

KLODSET Til februar åbner udstillingen Brickwrecks på Vasamuseet i Stockholm. Brickwrecks – som i titlen spiller på det engelske ord for forlis ’shipwrecks’ – består af modeller i Lego, som giver liv til verdenskendte skibsforlis – der iblandt Vasa. I udstilling kan de besøgende få lov at sænke Vasa, prøve forskellige arkæologiske metoder og selvfølgelig selv bygge med Lego.

Vasamuseets chef Jenny Lind regner med at flere unge kommer forbi museet og bygger et vrag. Foto: Patrik Rising

”Jeg er vældig glad for, at Vasamuseet har fået mulighed for at vise denne udstilling, som ved hjælp af Lego tager den besøgende med på en anderledes kundskabsoplevelse. Udstillinger falder helt i tråd med vores opgave, da vi har som mål at få flere unge blandt publikum. Jeg har høje forventninger til at mange vil komme og se udstillinger,” siger Jenny Lind, der er museumschef for Vasamuseet.

Brickwrecks er bygget af den professionelle Lego-bygger Ryan ”The Brickman” McNaught fra Australiens National Maritime Museum. I udstillingen møder de besøgende flere kendte forlis. Ud over Vasa fortælles om blandt andre Titanic, ostindienfareren Batavia og HMS Pandora, der er kendt for jagten på mytteristerne fra Bounty i 1790.

Udstillingen vises for første gang udenfor Australien, og var fra starten ikke tænkt som en vandreudstilling, men efter udstillingen i Stockholm, fortsætter Brickwrecks til Danmark.

Udstillingen vises på Vasamuseet i Stockholm fra 8. februar 2024 til 29. september 2024.

  

 

 

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev