Efteråret på Nivaagaards Malerisamling byder på vilde naturmalerier af den svenske maler Bruno Liljefors (1860 – 1939) – en af Nordens betydeligste naturskildrere. Under titlen ‘Smuk og farlig – Naturen set af Liljefors, viser museet udstillingen mellem 29. september og 14. januar.
VILDT Liljefors er særligt kendt for sine dramatiske dyremotiver. Hans vitale og kraftfulde malerier afspejler ofte kampen for overlevelse, men også de stille, observerende dyr opleves på langt eller nært hold i naturens omgivelser. Liljefors var også jæger og fotograf, og hans malerier skildrer usentimentalt og med anatomisk og biotopisk korrekthed Sveriges vilde dyr på eng og i skov eller rovfugle over et brusende hav og stille sø.
I udstillingen indgår de nutidige danske digtere og forfattere Caspar Eric, Birgitte Krogsbøll, Dy Plambeck og Emmy Fjalland Perez, som med hver deres meget forskellige bidrag kaster lys over temaer hos Liljefors. Tanker om kropslige og samfundsmæssige normer, at være jæger, meditationer over naturoplevelser og poetiske og humoristiske digte er noget af det, publikum kan møde i det tekstlige landskab, der går i dialog med Liljefors’ malerier.
Der er i vores tid en søgen efter det simple liv, som også vandt frem i Liljefors’ levetid, hvor verden blev ramt af en ny puls gennem dampskibe, jernbaner, fabrikker og urbanisering. Hans værker repræsenterer derfor også en længsel efter noget oprindeligt og at være i ét med naturen.
Hvilken sti?
og gennem hvilken duft?
med hvilke grene svirpe kinder?
hvor lilla er egentlig gederamsen?
hvor ligger de sorteste snegle
og hvor står svampene?
bag hvilken busk tisse
på hvilke stammer balancere
gylper alle ugler og cirka
hvor diset er brynet?
(Birgitte Krogsbøll, Stumfilm, 2010)
Naturen er evigt aktuel – og foranderlig. I kunsten er naturen blevet behandlet og skildret til alle tider. Det tilhørende katalog og litteraturen behandler skiftende natursyn og menneskets rolle i verden med jagten, det moderne overfor det nostalgiske, darwinismens indtog og dens gennemgribende nye livsanskuelse.
Jagten
At male vilde dyr og jagtscener har historisk set hængt sammen med netop det at gå på jagt. Således også hos Liljefors, der var en ivrig jæger. Jagten er gennemgående i hans kunst – og i hans liv.
Han gik på jagt med sin bue, pil og sit gevær, siden med en kameralinse. Redskaber, der åbner sanserne og kræver, at man forsøger at gå i ét med naturen, hvis man vil fange byttet og øjeblikket. Han holdt vilde dyr i fangenskab for at studere dem – ikke blot rovfugle, men også bjørne, ræve, vildkatte og mår holdt han i sit eget menageri. Det var ræven, han var mest optaget af at observere, og den fik en helt særlig plads i hans ouevre. Talrige gange har han malet det mytiske dyr, som han havde i bur for at studere – og gøre tamt.
Naturen hos Liljefors er farlig. Smuk, men utilregnelig. Nogle billeder viser landskaber, solnedgange og fugle, der letter, mens andre er fulde af kamp og død. Der er højintenst drama i mange af malerierne – som i naturen. Hvor jagten sætter ind på den ene side, mens vagtsomheden og flugten indtræder på den anden. Hvor den ene spiser den anden.
Om Liljefors
Bruno Liljefors bliver født i 1860 i Uppsala som søn af en krudthandler og tilbringer store dele af sin barndom i naturen. Han er ingen stærk fyr – endnu. Senere skal Liljefors komme til at dyrke kroppen og dens muskler som eliegymnast og endda blive cirkusartist sammen med sine yngre brødre, under navnet ’Brødrene Manzondi’, men som lille dreng er han plaget af astma og svagelig.
Liljefors oplever fra barnsben, hvordan naturen er det sted, hvor han bogstavelig talt kan trække vejret frit. Når han vandrer alene rundt i skoven med sin bue og pil, kommer han i nærhed med landskabet og dyrene, og han bliver en dygtig jæger. Disse erfaringer tager han med i sit maleriske virke, hvor han livet igennem skaber en type billeder, der kræver netop specialviden og et dybt kendskab til årets gang i naturen, dyrenes adfærd og levesteder, deres pels, fjerdragt, føde m.m.
Der blev stor efterspørgsel efter hans malerier i Sverige og i Europa, og udstillingen er sammensat af indlån fra danske, svenske og hollandske museer.
Udstillingen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Furi Appel, Knud Højgaards Fond og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål.