Tis og arsenik på museets hylder

Kellog's kunne producere andet end cornflakes. Her myregift med arsenik.
Kellog's kunne producere andet end cornflakes. Her myregift med arsenik.

HYLDEARKÆOLOGI Indiana Jones siger måske, at artefakter hører hjemme på museer, men han har sandsynligvis aldrig stødt på en whiskyflaske fyldt med tis eller arsenikholdig myregift.

Nu afslører to videnskabsmænd resultaterne af deres indsats på at katalogisere “odiøse materialer” fra arkæologiske samlinger rundt om i USA. Arkæolog Mark S. Warner og hans kollega, kemiker Ray von Wandruszka, fortæller om resultater fra de 15 år, de har brugt på at identificere og teste skadelige stoffer fra arkæologiske artefakter, skriver Life Science.

Deres jagt på museernes tvivlsomme genstande begyndte, da en stor udgravning af byen Sandpoint fra det 19. århundrede i det nordlige Idaho i 2008 afslørede forseglede glasflasker med et mystisk indhold.

Warner og von Wandruszka gik sammen for at identificere indholdet. De fandt eksempler på cremer og salver, jerntonic og trætjære i de forseglede beholdere, sammen med tomme flasker mærket “gift”, kugler, der var fyldt med krudt og endda en mennesketand med en zinkbaseret fyldning.

Arkæologer på stedet fandt også en flaske “Gouraud’s Oriental Cream.” Det cremede hvide stof viste sig at være kviksølvklorid, også kaldet calomel, som blev brugt gennem det 18. og 19. århundrede til alt fra forebyggelse af akne til behandling af gul feber, indtil lægerne indså, at kviksølv faktisk var ret giftigt. Forskerne testede også en lille krukke med myrepasta fabrikeret af Kellogg’s i begyndelsen af det 20. århundrede og fandt ud af, at den stadig indeholdt arsen sammen med en række andre mere eller mindre giftige stoffer.

Modtag vores gratis nyhedsbrev

https://www.museumsmagasinet.dk/nyhedsbrev/

Blandt de to arkæologers fund var der en del, der ikke var giftige. Til gengæld var de ret ulækre. En forseglet flaske maltwhisky fra et historisk sted i staten Washington indeholdt urinstof – en organisk forbindelse fundet i urin. “Flasken blev brugt for at undgå en natlig tur til det lille hus,” skrev forskerne i deres undersøgelse.

Det kan være problematisk at ikke vide præcis, hvad er der på hylderne i arkæologiske samlinger, skriver  forskerne. “En knækket ampul af phosphid eller en utæt flaske med 100 år gammel urin kan føre til et grimt oprydningsarbejde, men hylderne kan indeholde noget meget værre,” skriver de.

Det er derfor, arkæologiske samlingsforvaltere bør identificere genstande, de modtager og derfor feltarbejdere skal undervises i, hvordan man håndterer potentielt giftige stoffer.

I undersøgelsen offentliggjort 19. oktober i ’Advances in Archaeological Practice, University of Idaho’ og oplysningerne i denne artikel stammer fra lifescience.com

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev