Tyve stjal toilet af guld fra udstilling

'America' af den italienske kunstner Maurizio Cattelan - var sin vægt værd i guld. Foto: Kristopher McKay/Solomon R. Guggenheim Foundation
'America' af den italienske kunstner Maurizio Cattelan - var sin vægt værd i guld. Foto: Kristopher McKay/Solomon R. Guggenheim Foundation

KUP Fire mænd skal i retten i England i denne måned for at have stjålet noget så usædvanligt som et toilet i massivt guld, skriver Smithsonian Magazine.

Kuppet fandt sted i 2019 på Blenheim Palace, stedet hvor den tidligere britiske premierminister Winston Churchill er født. Det gyldne toilet med titlen ’America’, som er udført af den italienske kunstner Maurizio Cattelan, var del af en udstilling med navnet ’Victory is not an option’ – eller på dansk: ”Sejr er ikke en mulighed”.

Vægten på guld-toilettet er omkring 100 kg, og prisen vil være omkring 45 millioner danske kroner i nutidens kurs. Den sanitære genstand var fuld funktionsdygtig og installeret efter alle VVS-kunstens regler i et af Benheim Palace’s badeværelser, hvor udstillingsgæster kunne booke et kort besøg på naturens vegne. Indtil tyve den 24. september 2019 demonterede herligheden og stak af med det gyldne lokum.

Nu står fire mænd altså tiltalt for tyveriet og må give deres version af historien til dommeren.

Få flere historier fra museumsverdenen. Tilmeld dig museumsmagasinet.dk’s nyhedsbrev:

https://www.museumsmagasinet.dk/nyhedsbrev/

 

Fik du læst

Seneste historier

Nyhedsbrev

Seneste historier

Det sker

Følg os

Tilmeld nyhedsbrev