Også museer må af og til rydde op i samlingerne. Gennem de seneste fire år har Det Historiske Museum i Bern gennemgået samlingerne for at finde ud af, hvilke genstande, man vil beholde, og hvilke der simpelthen ryger ud fra museet.
For seks år siden blev der lagt en ramme for, hvordan museets samlinger skulle defineres. Med dette nye koncept i hånden, blev samlingerne gennemgået. ”Så kunne vi se, hvad vi ville beholde, og hvilke genstande vi ville sige farvel til, siger Danielt Schmutz, der leder oprydningsaktionen.
Listen over genstande i depoterne er lang og til tider mærkelig. Man spørger sig selv, hvad en T-shirt med en fiktiv filmplakat gør i samlingen? Eller – hvorfor er Nuser fra Radiserne i form af en plyshund kommet på museum i Bern?
Daniel Schmutz siger, at tidligere samlede historiske museer kun gamle effekter. Men i 80’erne havde den daværende kurator et andet syn på indsamling, og effekter der med tiden ville blive til historie, blev amlet ind. Tankegangen var, at museet ville være på forkant og indsamle fortiden, mens den var tilgængelig.
”Desværre overdrev man denne tankegang, og havde ikke klare kriterier for, hvad man ville samle ind til museets hylder. Man mistede overblikket, og det er vi ved at rette op på,” siger Daniel Schmutz.
Nuser har museet haft i fire forskellige versioner, fortæller Thomas Fenner, der er videnskabelig medarbejder.
”Vi har besluttet, at tre af Nuserne ryger ud, mens vi beholder den ene, der allerede har været udstillet.”
Når museet skal afveje, hvad der skal ud og hvad der skal blive, kommer tilknytningen til byen og regionen Bern i fokus. For eksempel i pladesamlingen, hvor ”Lieder Martin Luthers und seiner Zeitgenossen” ikke vurderes at have speciel tilknytning til Bern.
Et andet vigtigt kriterium er, hvor genstandene er indsamlet. ”Alle kan jo ikke indsamle alt,” siger Daniel Schmutz. ”Vi kunne jo for eksempel overdrage nogle af pladerne fra samlingen til Nationalphonoteket.”
I første omgang tilbydes genstandene til andre museer. I anden omgang til private samlere, der dog må regne med at skulle betale for genstandene.
”Der er genstande, der stadig har en vis værdi. For andre gælder det, vi er tilfredse med ikke at skulle destruere dem. For genstande, der ikke har fundet nyt hjem inden januar, ender i affaldet.
