ETNOGRAFISK Omkring år 1900 var såkaldte “folkeshows” populære i hele Europa. I Dresden Zoo blev folk fra ikke-europæiske lande også præsenteret dusinvis af gange som objekter bag hegn. Den sociale virkning af denne fremvisning mærkes stadig i dag. Udstillingen “Menschen (an)Schauen. Von Blicken zu Taten” i Stadtmuseum Dresden tager fat på den historie.
Fra den 5. november viser udstillingen fremmede folk i shows, hvor medlemmer af “fjerne folk” og “racer” blev præsenteret for offentligheden i zoologiske haver, hoteller og restauranter. Millioner af mennesker over hele Europa strømmede til udstillingerne, som nåede deres højdepunkt omkring år 1900.
Dresden Zoo har siden 1870’erne været et af det tyske riges førende arenaer for sådanne “folkeforestillinger”. Stadtmuseum Dresden har dokumenteret 65 begivenheder mellem 1878 og 1934. De eksotiske mennesker blev præsenteret bag et hegn, og Dresdens borgere kunne mod betaling kigge på for at få opfyldt deres behov for underholdning.
”Ligesom med teatret blev der iscenesat forskellige dramaturgier på “folkeshows”, siger direktøren for Dresden Bymuseum, Christina Ludwig. “Det startede altid relativt harmløst. Så var der på en eller anden måde en krigerisk scene, og til sidst var der en forsoning.”
Men det, der blev organiseret dengang, havde helt andre virkninger, som fortsat har indflydelse i dag. På den måde blev der etableret hierarkier mellem europæiske folk og de angiveligt underlegne “fremmede folk”, siger Wagner og opsummerer: “Dengang blev der konstrueret billeder, stereotyper, klicheer, der fortsat har indflydelse i dag.”
””Folkeshows” får også øget opmærksomhed i kølvandet på postkolonial forskning. Fra dette perspektiv ses de som koloniale uretfærdigheder, der skal problematiseres og huskes. Præsentationen af effekterne af disse internationale udstillinger frem til i dag er nyheden i din udstilling, ”siger Wagner.
”Som en kulturhistorisk udstilling bliver folk først præsenteret for, hvad der skete. Der er også et samarbejde med partnermuseet, Kunsthaus i Dresden, hvor samtidskunsten viser, hvad nutiden har med denne del af historien at gøre, ” siger Wagner.
Samarbejdsprojektet mellem Stadtmuseum og Kunsthaus Dresden fylder et hul i byens historieskrivning. r. Selv om folk blev udstillet ved det fyrstelige hof i Dresden allerede i det 16. århundrede med henblik på underholdning, Dresden Zoo har været et af de vigtigste steder for menneskelige og etniske shows i det tyske imperium siden 1870’erne, har Dresdens borgere indtil videre ikke haft den store bevidsthed om denne historie.
Samtidig har menneskelige shows for nylig fået øget opmærksomhed i forbindelse med postkolonial forskning og aktivistiske scener. Ud fra dette perspektiv ses showene som kolonial uretfærdighed, der skal problematiseres og huskes. Sådanne opvisninger af mennesker transporterede og skabte klichefyldte billeder under kolonialismen og stigmatiserede de mennesker, der blev vist som medlemmer af laverestående folk og “racer”.
Selvsikker
At der også er en anden side af historien, viser fortællingen om Nayo Bruce.
Nayo Bruce kom fra en indflydelsesrig familie i Togo.I slutningen af 1880’erne kom han for første gang til Tyskland.Hans opførsel var selvsikker.Han brillierede med sit kendskab til tysk og med sine urbane manerer.Som “Prins Nayo” optrådte han i “folkeshows” – blandt andet i Dresden i 1900.
Han blev på et tidspunkt uenig med sin impresario.
Da impresarioen ikke betalte løn, meldte Nayo Bruce ham til politiet i Dresden, fortæller forfatteren Volker Strähle, der har skrevet en netop udkommet antologi om de etniske shows i Dresdens zoologiske have fra 1870 og frem.
“Han havde denne magt til at handle og blev senere selvstændig. Så der er eksempler på den slags,” siger Volker Strähle.
Også i København
Københavns Zoologiske Have har også udstillet mennesker. Videnskab.dk bragte i 2009 denne artikel om fænomenet:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-elskede-de-farvede-i-zoologisk-have/
