KULTUR Tyverier fra museer både aktuelle og ret omfattende. Naturligvis med skandalen på British Museum som den mest markante begivenhed. Nu vil Unesco etablere et virtuelt museum, så de stjålne genstande ikke helt forsvinder fra offentlighedens rækkevidde. Dermed vil organisationen ogsåsætte problemet med den ulovlige handel med kulturelle værdier på den internationale dagsorden.
”Bag hvert stjålent stykke kunst eller museumsgenstand ligger en historie, et stykke identitet og menneskelighed, der er blevet fjernet fra dem, der vogtede det. Dermed er genstandene ikke længere til rådighed for diverse undersøgelser og risikerer at blive glemt for altid,” sagde Unescos generaldirektør, Audrey Azoula, da Unesco fremlagde planerne for det virtuelle museum i september 2022.
”Gennem dette museum vil vi atter sætte fokus på de stjålne genstande og genoprette samfunds og nationers ret til deres egen kulturarv, opleve den og se sig selv reflekteret i den,” sagde generaldirektøren.
3.oktober trådte de permanente delegationer sammen i Paris og bekræftede på et møde, at det virtuelle museum bliver til noget.
Det interaktive museum vil først være en realitet i midten af 2025. Museet kommer til at indeholde omkring 600 værker og genstande fra en liste, som Interpol har stillet til rådighed.
Der vil være tale om kulturelle objekter af særlig værdi, hvis forsvinden har gjort samfund eller nationer markant kulturelt fattigere.
”Den virtuelle udstilling kompenserer ikke for tabet af de fysiske genstande, men den vil i det mindste give en form for adgang til dem og være med til at styrke kravet om at de bliver leveret tilbage,” sagde Audrey Azoulay.
Unesco har valgt arkitekten Francis Kéré til at designe museet. Designet bliver bygget op som formen af et baobab-træ, som symboliserer modstand og som er centralt for livet i mange afrikanske samfund.