PUBLIKUM 64 kunst-museer i USA kan se frem til en klækkelig økonomisk håndsrækning, efter organisationen ‘Art Bridges’ har besluttet af uddele 40 millioner dollars over tre år. Pengene skal bruges på at tiltrække nye besøgende til museerne og dermed give dem en solid basis i de lokale samfund.
Initiativet går under navnet ’Acces for All’, og det er opstået som et resultat af corona-epidemien.
”Jeg tror, der er stadig ligger meget tilbage fra corona-tiden med hensyn til menneskers psyke og velbefindende. Så det var på tide, vi fandt på noget, som kunne give flere mennesker adgang til museerne,” siger Alice Walton, der er initiativtager til ‘Art Bridges’. Hun er også en af arvingerne til supermarkeds-imperiet Wall Mart, så de 40 millioner dollars skulle ikke være et problem.
I lighed med flere andre museer verden over, har flere af de amerikanske museer haft vanskeligt ved at komme tilbage på besøgstallene fra før epidemien. Tilskuddene fra ‘Art Bridges’ bliver fordelt efter museernes driftsudgifter. Pengene kan bruges til formål som udvidet åbningstid, flere aktiviteter i forbindelse med udstillinger og gratis mad til gæsterne.