UDSTILLING Marinearkæologer fra vrag-museet Vrak i Stockholm har sammen med det svenske søværn undersøgt området ved Vaxholm i den stockholmske skærgård i jagt på ’Äpplet’ – der er søsterskib til det legendariske ’Vasa’.
En aktuel fotoudstilling viser, hvad arkæologerne fandt, da de søgte efter søsterskibet til det berømte ’Vasa’, der har set eget meget populære museum få hundrede meter fra Vrags lokaler på Djurgården i Stockholm.
Vraks undervandsarkæologer har undersøgt området ved Vaxholm, hvor man havde en formodning om, at ’Äpplet’ kunne befinde sig.
I 2021 fandt man et stort vrag og efter flere undersøgelser og prøvetagninger året efter, kunne man konstatere, at arbejdet – om man så må sige – havde båret frugt, og at man endelig havde fundet ’Äpplet’.
Læs også:
https://museumsmagasinet.dk/jagten-paa-vasas-soesterskib
I foråret 2023 tog marinarkæologerne ud med søværnets skib HMS Fursund og gik atter ned til vragpladsen for at dokumentere skroget gennem 3D film. Ved dykningerne blev der gjort sensationelle fund, og dykkerne fandt blandt andet flere træskulpturer – deriblandt to store løver fra rigsvåbenet, som har siddet på agterspejl. Samme med løverne fandt dykkerne også en minrde, rund skulptur formet som et æble – som kunne være navneskiltet – rigsæblet.
Fotografierne på udstillingen er taget af marinarkæolog Jim Hanssom og fotograf Anders P. Näsberg, begge fra museet Vrak i Stockholm.
Udstillingen om ’Äpplet’ på Vrak 25 oktober – 31 december 2023
Tilmeld dig museumsmagasinets.dk’s nyhedsbrev:
https://museumsmagasinet.dk/nyhedsbrev/